Højrup Kirke - Kirkegården

Forord

Målsætning

Kirkegårdskort - tegninger og skitser

Karakteristik af Kirkegården anno 2015

Behovsvurdering

Bevaringsværdier

Udviklingsplan

Omgivelser: kapel, toilet, materialeplads, redskabsrum, mandskabsrum/kontor, P-plads og udsigtsplads med bord/bænk.

 

Forord

Menighed og menighedsråd har ved selvsyn gennem de sidste år tydeligt kunnet erfare, at kirkegården radikalt ændrer udseende. En del gravsteder står ubenyttede hen.
Derfor har det været vigtigt at gennemdrøfte denne udvikling, tage højde for den, træffe beslutninger, der angiver fremtidige pejlemærker for den begravelsesplads, som gennem århundreder har været sognets.

Vi fremlægger nu denne plan. Sogn og kirkens medarbejdere kan herefter i fællesskab gennem de næste år arbejde hen mod en udvikling, som ikke er aldeles ukendt - men nu valgt og kan virke som en rettesnor.

Det er vigtigt at understrege at fremtidens begravelsesskikke og forventninger til begravelsesplads altid har været og er tilstadighed vil være under forandring. Derfor må fremtidige menigheder og menighedsråd være opmærksomme på, at denne udviklingsplan jævnligt og kritisk bør tages op til vurdering og evt. ny formulering.

Betragt derfor denne udviklingsplan som et øjebliksbillede anno 2015 og lad det nu og fremover være i vore tanker, at kirkegården rummer skikke og traditioner, som vedrører dette sogns befolkning og kultur gennem mange hundrede år.

 

Målsætning

I oplæg til udarbejdelse af udviklingsplan for kirkegården i Højrup har vi formuleret følgende mål for kirkegården:

  • kirkegården må nødvendigt langsomt ændre karakter fra en traditionel kirkegård anno 2015 til en kirkegård og begravelsesplads, der kan afspejle nye tiders begravelsesskikke, befolkningssammensætning og bopæle
  • antallet af begravelsespladser og udbuddet af gravstedstyper skal til stadighed tilpasses det aktuelle behov i sognet
  • de fremtidige gravpladser skal have tilstrækkelig længde og bredde
  • kirkegårdens kulturhistoriske træk skal - hvor det er muligt - søges bevaret
  • kirke og kirkegård er placeret på kanten af en bakkeø højt hævet og derfor karakteristisk i landskabet. Denne markante synlige placering ønskes bevaret. Den omkransende og lægivende beplantning skal bevares og vedligeholdes med dette af øje
  • kirkegården skal have en høj grad af frodighed
  • kirkegården skal som helhed fremstå med et karakterflydt, harmonisk og stemmingsfyldt udtryk, som tydeligt giver den besøgende anledning til eftertanke
  • kirkegårdens nuværende størrelse eller udstrækning - omkranset og indrammet af kirkegårdsdiger med forskellig alder og udformning - ønskes bevaret
  • begravelsespladsernes placering ønskes på sigt samlet omkring kirkebygningen

 

Karakteristik af Kirkegården anno 2015

Kirke og den omgivende kirkegård er af den lokale befolkning i starten af 1200-tallet placeret på sognets smukkeste sted: Kanten af bakkeøen, som øst for kirken brat sænker sig ned mod smeltevandsdalen og Gels å. Med sit høje tårn ses kirken på meget lang afstand markant, når man nærmer sig sognet fra nordlig og østlig retning. Fra gammel tid var kirkebygningen næsten beliggende midt i kirkegården - men midt i 60-erne i forrige århundede blev kirkegårdsarealet udvidet mod øst og samtidig blev kirkegårdsdigerne udvidet så kirkegården i dag er indrammet aff diger med meget forskellig alder og særpræg. Der er aldrig blevet brug for denne udvidelse, som i dag er udlagt i græs med et påbegyndt lapidarium.
Mod vest er kirkegårdsdiget bevokset med meget store kastanjetræer, der er udlevede. (Skal fjernes eller er fjernet jan./feb. 2016). Mod syd er diget bevokset med lave takstbuske. På ydersiden - udenfor diget - mod øst er plantet flere rækker af løvtræer, som giver læ for østenvind, men dækker for udsigt over den brede ådal.
Kirkegårdsdigerne omkranser på alle sider kirke og kirkegård og har stor betydning for oplevelsen af det kirkelige anlæg, der er beliggende midt i det kultiverede landbrug. At åbne lågen til kirkegården i vestsiden eller i østhjørnet af kirkegårdsdigerne og træde ind på kirkegården signalerer fred og ånder af tradition og fællesskab.
Kirkegårdens gravsteder er flere steder beplantet med ret høje løvtræer og nåletræer.
Gravstederne er for størstepartens vedkommende kistebegravelsespladser. Urnegravsteder er forsøgt samlet øst for koret. Flere store familiegravsteder følger den tradition som var.
Gravstederne og stierne er uregelmæssige og tidens rationalitet er ikke slået igennem og har reguleret og ensrettet synsindtrykket. Dette bevirker, at kistebegravelse ikke er muligt på alle gravstederne.
En række gravsten over flygtninge fra krige er placeret på række i et område nordøst for kirken.
Som helhed er kirkegården velpasset og præget af karakterfulde og frodige hække, men også af mange ledige gravsteder, hvilket skyldes, at behovet for gravpladser er reduceret: Nye begravelsesskikke og traditioner viser sit tydelige spor. Hist og her er gravroder omlagt til græs eller ligger ubrugte hen.

 

Behovsvurdering

Vi har forsøgt en beregning af det forventede behov for gravpladser på Højrup Kiregård. 
Antallet af eksisterende gravpladser er opgjort af graveren. Behovsberegningen bygger på følgende forudsætninger:

Forventet gennemsnitligt antal begravelser               9 pr. år
Kistebegravelser 50 %
Urnenedsættelser (kendte)     50%
Urnenedsættelser (anonyme)     1-2 pr. år


Beregningen af behovet for gravpladser er statistisk og derfor vil de kommende års eksakte talstørrelser afvige fra det beregnede behov. resultatet af beregningerne ses i skemaet herunder.

Ved at sammeholde tallene ses det, at der i fremtiden vil blive behov for ca. halvdelen af det antal gravpladser, der er i dag. Trods de statistiske usikkerheder giver opgørelsen et tydeligt signal om, at der er en betydelig overkapacitet af gravsteder.

Gravpladsbehov Beregnet behov Antal i dag i alt
Kistegravpladser
(med plads til 1 kiste)
350
 
ca. 725
 
Urnegravsteder i alt
 
10
 
6
 
Gravpladser sammenlagt
 
360
 
ca. 731
 
Anonyme urnegravpladser 40 40

 

Bevaringsværdier

På kirkegården møder vi gravsten fra de sidste par hundrede år - tidstypiske og afspejlende hver tids "skik og brug". Det kan være meget vanskeligt at udpege særligt bevaringsværdige eller særligt tidstypiske. Vi forsøger af opfordre til at være meget opmærksomme på visse gravstens præg og signalværdi for tidsepoken og sørge for at disse sten finder vej til kirkegårdens lapidarium.
Graveren har her en vigtig rolle og er ofte den, der i det aktuelle tilfælde må tage stilling.

Særligt bevaringsværdige er enkelte og disse skal nævnes her:
2 gravsten fra 1800-tallet er sat over to tidligere præster ved kirken her. Hvorfor er de bevaret? Der er igen familie, der har anmodet herom, men graveren fortæller, at det altid har lydt til den nye graver fra den afgående graver: Her er et gravsted over tidligere præster ved kirken her og det vil vi bevare - og det er så siden sket.
Fra 1. Verdenskrig har vi det store minde - mindetavlen på bordvæggen inde i kirkens skib. På kirkegården kan vi endnu møde almindelige gravsten, hvor et mandsnavns dødssted er fransk klingende og dødsåret er i forbindelse med denne krig. En falden soldat er her markeret på familiens gravsten.
Fra sidste krig - 2. Verdenskrig - har vi 8 gravsten over flygninge, som i en periode har opholdt sig efter krigen i lejren i Stensbæk. Alle er fra de baltiske lande og har fundet et sidste hvilested i fremmed jord på Højrup Kirkegård.
Lige øst for kirkens kor fladt på jordoverfladen ligger to store gravsten fra år 1785.
I den østlige del af kirkegården står - på urnebegravelsespladsen for ukendte - en stor flot tilhugget rødlig granitsten med skriften: Guds Fred. Denne sten har tidligere været anvendt som gravsten for en familie, men skulle ophøre hermed og fik nu denne markante tekst og markerer nu begravelsesplads for de anonyme.

 

Udviklingsplan

Kirkegårdsdiger.
Digerne omkring kirkegården er af meget forskellig alder og kvalitet. Alle er sat med hele eller kløvede marksten. Øst diget er yngst og sat omkring 1960, da kirkegårdsarealet blev udvidet med den kapacitet, som dengang blev forventet.

Nord diget er diget, der fremstår ældst og urørt. Kronen er bevokset med græs og et lille krat af hyld og tjørn afgrænser synsfeltet mod depotpladsen. Nord diget fastholdes urørt i stand og udseende.

Øst diget og den østligste del af nord diget er nyetableret ved kirkegårdsudvigelsen først i 1960-erne. Konsulent konstaterer, at byggeriet af dette dige fra begyndelsen har været dårlig, hvorfor en samlet omsætning af ydersiden kan komme på tale. Beplantningen på ydersiden af dette nye dige - nord diget såvel som øst diget - bør fjernes for at kunne ny op sætte diget på ydersiden og for - ikke mindst - at åbne for den helt enestående udsigt oppe fr kirkegården ned over Kastrup enge og smeltevands ådalen.

I højrnet mellem øst diget og syd diget er der en indgangslåge i sortmalet smedejern til kirkegården.

Syd diget står solidt med takstræ bevoksning på kronen. Denne bevoksning danner læ mod vestenvinden - men kræver pleje. Skal holdes i max. højde over digekronen på ca. 50 cm og bredde må ikke overstige dige bredde.

Vest diget er meget bredt og har indtil jan. 2016 været grosted for ca. 100 år gamle store kastanjetræer. Disse træer har præget synet og indkørslen til kirken fra vest. Grundet alder blev træerne fjernet og diget står nu helt åbent. Kirkegården får læ for den kraftige vestenvind fra læhegnet mellem P-plads og vejen. Digekronen kan hæves lidt og gives en svagt hvælvet form, som afdækkes med græstørv og herefter ad åre ligne norddiget. Det kan komme på tale - når kastanjetræernes stubbe/rødder langsomt forsvinder - at omsætte indersiden af dette dige.

I vest diget er hovedindgangen til kirkegården om indgangslåger i sortmalet smedejern.

 

Kirkegården.
Kirkegården omkring Højrup Kirke er særpræget - den er ikke som et parcelhuskvarter fra 1970-erne. Den har sin egenart: lidt irregulær - måske med lidt for mange store træer på gravstederne - måske med lidt uensartede hækbeplantninger - og med lidt forskelligartede gangstier.
Alt i alt en fremtræden, der tydeligt bærer præg af mange års andvendelse med hver sit arhundredes tidstypiske særpræg. - og det sætter vi pris på og anerkender som vores kirkegård.
Men en nødvendig ændring vil finde sted grundet ændring i begravelsesskikke og bosætningsmønster. Der vil i løbet af en årrække være en minimering af det nødvendige begravelsesareal. Der vil blive tale om en halvering af det nuværende areal. En vedligeholdelsesvenlig kirkegård og dermed økonomisk mulig opgave for sognet må planlægges. Derfor vil en drøftelse af fremtiden finde sted og en planlægning være nødvendig.

 

Overordnede synspunkter må besluttes - de følger her:

Begravelses- og bisættelsespladser ønskes samlet omkring kirkebygningen.
Kirken udgør det centrale på kirkegården. Mange ønsker en begravelsesplads tæt ved denne kirke. Når begravelsesarealet ad åre vil udgøre ca. halvdelen af nuværende areal, er et derfor ønskeligt og planen at samle de aktive gravsteder omkring kirken.

En åben indgang til kirkenfra vest ønskes.
Hovedindgangen fra P-plads og til kirke og kirkegård er i dag gennem en stor/bred låge omtrent midt i vest diget. Fra denne indgang og til kirkens indgangsdør gennem våbenhuset i kirkens tårn ønskes ad åre et åbent areal. De ca. 25 gravsteder, der i dag er placeret her, ønskes ikke igen taget i brug, hvorfor der i løbet af generationer vil opstå et stort grønt frit område foran kirken. Her i dette grønne område kunne et markant træ plantes, en naturdekoration pryde området og kirkens flagstang evt. placeres.

Hovedstien på kirkegården vi på sigt blive gangstien langs kirkens sydmur.
Det vil falde helt naturligt, at hovedfærdselsåren på kirkegården vil blive den sti, der forsætter gennem indgangslågen fra P-plads mod vest - langs kirkens sydmur og forsætter til græsarealet med det fælles gravminde og de anonyme urnegravsteder længst mod øst og den storslåede udsigt ud over Gelsådalen.

Et område op mod koret i øst fritlægges.
Op mod korets øst mur og gavl ligger der to store gravsten vandret i kirkegårdens niveau. I forlængelse heraf tages ca. 18 gravsteder ud af drift efterhånden som ledighed opstår. Herved skabes et grønt område omtrent på størrelse med samme fritlagte område på den diametalt modsatte side af kirkebygningen.

Lapidarium og større græsarealer i østlige del af kirkengården.
Fra øst diget og op mod kirkens kor vil der ad åre blive større græsarealer, efterhånden som gravsteder tages ud af drift - her søges der skabt en parlignede struktur med enkelte træer og evt. en oase med bænke eller naturdekoration. Lapidarium labyrenten vil her udgøre en del af området ud mod norddiget. Græs mod dige ønskes ikke kantet - men klippet, hvor dette er muligt.

Bredere gange.
Det yderste gravsted mod nord diget og det yderste gravsted mod syd diget nedlægges - gangene bliver herefter brede og græslægges. Græs mod dige ønskes ikke kantet - men klippet.

Plænebegravelses- og bisættelsesplads med ensartede gravsten i niveau med græs ønskes etableret.
Kirkegårdsrækkerne 53 - 54 - 55 og 56, som er placeret udfor kirkens nordøstlige hjørne, ændrer efterhånden karakter til denne græsplænebegravelse. Her kan kistebegraves og her kan nedsættes urner. Alle gravsteder markeres med ensartede gravsten med mulighed for blomstervase i gravstenen - græsset kan klippes med maskine.

Urnebegravelsesplads.
I kirkegårdsrækkerne 6 - 7 - 13 - 14 - 15 og 16 etableres en halv- eller helcirkel af urnebegravelser og i centrum kan plantes et højere træ evt. med bænke herom.

Anonym urneplads er etableret.
I den østlige ende af kirkegårdens hovedsti er der et fælles gravsted for nedsættelse af urner på en anonym plads - en fælles stor granitsten markerer stedet med inskriptionen: Guds Fred. På sigt vil denne anonyme urnegravplads blive en del af et større græsplæneområde.

Flytningegravseten samles.
På kirkegården findes der i dag 8 gravsten fra flygtninge efter 1. og 2. verdenskrig. Dissse gravsten har tidligere stået forskellige steder på kirkegården her og på andre kirkegårde. Vi ønsker disse gravstensminder genplaceret og samlet i række 52 nr. 7 - 8 - 9. Disse gravsten placeres i en rundbue og gravstedet vedligeholdes.

Lapidarium etableres og alle gravsten fra nedlagte gravsteder samles her.
Gennem en del år har det været drøftet, hvordan bevarer vi "den historie", der gemmer sig i disse tidstypiske gravsten, og hvordan bevarer vi muligheden for, at sognets beboere stadig kan erindres? Vi har valgt følgende løsning: I græsplænearealet og i ledige gravsteder i kirkegårdens norøstlige hjørne etableres en labyrint markeret af hække med grus eller stenmel som bunddække. Her placeres alle gravsten, der fjernes ved sletning af gravsted. Denne labyrint renholdes. Labyrinten har ingen slutning og udvides, når behov opstår. Gravstenene kan evt. placeres i dobbelt række med ryg mod ryg.

Lys på kirken.
Kirken belyses ved vintertide af en projektør, der skjules af et pur af buske. Belysningen oplyser tårnets sydvestlige hjørne og dermed også skibets sydlige mur.

 

Omgivelser
Kapel, mandskabsrum/kontor, off. toilet og materialeplads synes for nærværende og i nær fremtid at opfylde behov.

Materialepladsens afskærmning - betonelementer - bør beplantes/dækkes af efeu. Pladsen øst for materialeplads planeres og lægges i græs. Evt. plantes et enkelt lavt træ eller æbletræ i denne græsflade.

Hække på P-plads klippes ned og fastholdes i max. højde på ca. 1 m.

Maskin- og redskabrum anlægges med nutidens krav. Det nuværende fjernes derefter helt.

 

Denne Udvikligsplan for Kirkegården ved Højrup Kirke er udarbejdet og vedtaget af siddende menighedsråd i vinteren og foråret 2016.

Den bør fremover altid re- og nyvurderes og ajourføres af kommende menighedsråd. Dette skal finde sted i det 2. år af menighedsrådets 4-årige valgperiode. Herved sikres et kendskab til planerne for kirkegården både for råd og for ansatte. Rådet kan herigennem nødvendigt følge udviklingen på kirkegården og tilpasse kultur, traditon, begravelsesskikke og økonomi.

 

Udviklingsplanen er vedtaget på menighedsrådsmøde den 6. april 2016